Teknisk dialog om de fælleskommunale Støttesystemer

KOMBIT inviterer til teknisk dialog om de fælleskommunale Støttesystemer i Rammearkitekturen

KOMBIT lægger i øjeblikket sidste hånd på udbudsmaterialet i forbindelse med udbuddet af de fælleskommunale Støttesystemer i Rammearkitekturen og ønsker potentielle tilbudsgiveres input til udvalgte dele af materialet. 

Denne dialog er en opfølgning på den teknisk dialog projektet afholdt i forsommeren 2013. Her gav en række potentielle tilbudsgivere gode input til projektet – både konkret til kravspecifikationerne og mere generelt om en række centrale emner for tilbudsgivernes mulighed for at give konkurrencedygtige tilbud. Disse input har projektet indarbejdet i kravspecifikationerne, som nu – sammen med det øvrige udbudsmateriale - er klar i en version 0.9. Derfor inviterer projektet nu til en sidste omgang teknisk dialog inden udbuddet med fokus på en række kritiske emner, der bl.a. dukkede op i forsommerens tekniske dialog, herunder ejerskabsstrategi og vederlagsmodel for Støttesystemerne.  

Offentliggørelse af materiale

I uge 47 offentliggøres en række dokumenter inkl. kravspecifikationer samt en række spørgsmål til materialet, der ønskes besvaret igennem den tekniske dialog.

Tid og sted

Den tekniske dialog afholdes hos KOMBIT i uge 49.
I uge 47 offentliggøres mødetidspunkter i forbindelse med ovennævnte materiale. Tiderne kan herefter bookes efter ’først til mølle’ princippet.